Breinholtgård Golf Klubs Junior/Ungdoms ranglisteturnering blev afholdt for 16. gang, kun 1 år er sprunget over, det var i 2020 på grund af Corona restriktioner.
Formatet var ændret fra 2 til 3 rækker:
- Drenge række
Aldersgrænse: U19.
Hcp grænser: +8 – 11,4.
18 tilmeldte, heraf 1 fra Breinholtgård. - Pige- / Dame række
Aldersgrænse: Ingen.
Hcp grænser: +8 – 14,0.
3 tilmeldte, heraf 1 fra Breinholtgård. - Herre række
Aldersgrænse: Ingen.
Hcp grænser: +8 – 5,0.
37 tilmeldte, heraf 6 fra Breinholtgård.
Fredag: Det var ikke det bedste vejr, frisk vind med vindstød op til stiv kuling og enkelte solstrejf mellem skyerne, da Get Together startede midt på eftermiddagen.
Lørdag: Fint golfvejr, let vind med vindstød op til frisk vind og solen viste sig det meste af tiden.
Søndag: Det blev en hård omgang for de unge golfspillere, frisk vind, med vidstød op til stiv kuling, solen var det meste af tiden gemt bag skyerne.
Temperaturen lå mellem 16 og 18 °C.
Den friske vind gjorde det vanskeligt at styre bolden, så en del måtte ind i skoven for at lede efter den.
Det kunne ses på scorerne og PCC resultatet blev +3.
Fredag den 3. juli – Get Together
Masters Par-3
Masters Par-3 er et holdspil (Sokrates) på Par-3 banen hvor 2 ”Amatører” spiller sammen med 2 af de unge ”Elite” spillere. De 3 bedste scorer de respektive huller er tællende.
Der var 6 hold til start kl. 15:45.
Stort Til Lykke til de suveræne vindere
Mads Christensen
Christian
Vilber Østergaard, Lübker Golf Klub
Jonathan Budtz Pedersen, Esbjerg Golfklub
der vandt med 81 slag foran
Jette Toft Christensen
Eugene Cumisky
Oskar Voss, Breinholtgård Golf Klub
Alexander Thomsen, Breinholtgård Golf Klub
med 88 slag.
Putte Cup
17 turneringsdeltagere deltog i den indledende slagspils kvalifikation over 18 huller på Puttebanen.
De 8 bedste med en score fra 30 og 32 slag gik videre til den afsluttende cup-turnering.
Stort Til Lykke til vinderen, Victor Hebsgaard Skaarup, Breinholtgård Golf Klub
der i finalen vandt med 2 & 1 over
Alexander Thomsen, Breinholtgård Gof Klub
Indspils konkurrencer
Omfattede dels indspil til “Nærmest flaget” på Sletten 9 fra tee 46 på Ådalen hul 1 og dels bunkerslag til “Nærmest flaget” fra bunkeren mellem Sletten 9’s green og søen.
Vinderen var den spiller der sammenlagt opnåede den mindste afstand i de 2 indspil.
Stort TIL Lykke til vinderen, Oskar Voss, Breinholtgård der havde den korteste afstand både i indspil (1,20 m) og i bunkerslag (0 m), i alt 1,20 m
Næstbedst var Christoffer Thiim, Varde Golfklub med en samlet afstand på 2,45 m (1,61 + 0,84).
Grillparty
Mens de unge spillere kæmpede på Puttebanen og senere indspil til Sletten 9 havde grillmestrene fået gang i grillen og var klar til at levere pølser og andet godt til spillere og gæster på Terrassen.
Det var dog ikke det bedste “Terrasse vejr”.
Præmieoverrækkelse til vinderne af de respektive konkurrencer blv udsat til søndag.
Lørdag den 4. juli – Runde 1
Drenge rækken
Tobias Winter lagde sig straks i spidsen og holdt 1. pladsen under hele runden, dog delt på et par huller.
Emil Brink Jensen og Christian Jespersen havde en svag start, men fik styr på det efter nogle huller og lå på 2. / 3. pladsen under resten af runden.
Jesper Fremlev og Victor Hebsgaard fik en fin start og lå på en delt 1. plads på de 3 første huller, men måtte så slippe taget. Jesper sluttede runden på en 5. plads og Victor på en 7. plads.
Tobias kom ind med en 76’er, Emil med en 77’er og Christian med en 79’er.
Pige- / Dame rækken
De 3 spillere havde det lidt svært på de første 7 huller, efter hul 7 lagde Ida Marie Lynggaard Hansen sig på 1. pladsen og holdt den runden ud. Mette Søborg tog 2. pladsen og holdt den runden ud, dog med en delt 1. plads på et par huller. Emma Mølleskov Pedersen måtte nøjes med 3. pladsen.
Ida kom ind med en 93’er, Mette med en 96’er og Emma med en 98’er
Herre rækken
Totte Tinning kom godt fra start, efter hul 7 overtog han 1. pladsen som han holdt til sidste hul. Fillip Tinning kom dårligt fra start, men efter hul 8 overtog han 2. pladsen. På hul 16 og 17 delte han 1. pladsen med Totte og efter en Birdie på hul 18 overtog han 1. pladsen.
Bertram Nørager Hansen havde det svært på de første 9 huller, han turnede som nr. 13. På de sidste 9 huller gik det væsentligt bedre, 8 gange Par og 1 Birdie var nok til at slutte på en delt 3. plads. Ken Karlskov startede godt, men faldt så tilbage. Efter Par på de 3 sidste huller endte han på en delt 3. plads.
Fillip kom ind med en 72’er, Totte med en 73’er, Bertram med en 76’er og Ken kom ind med en 76’er.
Banestatistik
Gennemsnitsscoren lå på 83,16 (banens par er 729.
Det “sværeste hul var Skoven 7 (par-4 hul) med en gennemsnitsscore på 5,43, og det “letteste” hul var Sletten 5 ( 14) (par-4 hul) med en gennemsnitsscore på 4,16.
Lørdag den 4. juli – Runde 2
Drenge rækken
Emil vekslede straks sin 2. plads til en delt 1. plads. Han holdt 1. pladsen under resten af runden, dog delt på et par huller. Tobias måtte nøjes med 2. pladsen, men med Par, Birdie på hul 17 og 18 sluttede han på en delt 1. plads. Christian holdt 3. pladsen på hele runden.
Tobias kom ind med en 79’er (155), Emil med en 78’er (155) og Christian med en 82’er (161).
Pige- / Dame rækken
Ida holdt fast i 1. pladsen og Mette i 2. pladsen, men efter hul 9 var de lige. Ida lavede en 3-dobbelt Bogey på hul 10 og måtte derefter overlade 1. pladsen til Mette, og den holdt hun fast i under resten af runden. Emma kom stærkt på de sidste 4 huller, men ikke helt nok til en 2. plads.
Mette kom ind med en 85’er (181), Ida med en 95’er (188) og Emma kom ind med en 91’er (189).
Herre rækken
Filip holdt fast i sin 1. plads på hele runden, dog delt med Totte på en del huller. Bertram lå på en 4. plads på den første del af runden, men kom stærk til sidst så han sluttede på en delt 1. plads sammen med Totte og Fillip. Ken måtte nøjes med 4. pladsen. Jakob Porsholdt Dam, der sluttede 1 runde på en 10. plads, kæmpede sig godt op og sluttede på 5. plads.
Fillip kom ind med en 75’er (147), Totte med en 74’er (147), Bertram med en 71’er (147), Ken med en 73’er (149) og Jakob med en 72’er (150).
Banestatistik
Gennemsnitsscoren l¨på 81,28, lidt lavere end på runde 1.
Det “sværeste” hul var igen Skoven 7 med en gennemsnitsscore på 5,33 og det “letteste” hul igen Sletten 5 (14) med en gennemsnitsscore på 4,09.
Søndag den 5. juli – Runde 3
Drenge rækken
Cut: Top 12 + lige resulterede i 12 spillere i runde 3.
Efter en bogey på første hul faldt Tobias ned på 2. pladsen og den holdt han indtil hul 18. Emil holdt sin 1. plads indtil hul 18 hvor han lavede en 4-dobbelt bogey og måtte dermed afgive 1. pladsen til Tobias. Christian holdt 3. pladsen under hele runden.
Tobias kom ind med en 84’er (239), Emil med en 85’er (240) og Christian med en 84’er (245).
Pige- / Dame rækken
Cut: Alle 3 deltagere gik videre til runde 3.
Der var ikke meget spænding om 1. pladsen, Mette holdt den under hele runden med et forspring der varierede med 6 og 13 slag. Der var til gengæld kamp om 2. pladsen, Emma kom stærkt tilbage og havde 2. pladsen alene på 7 huller, men satte det til på de sidste 3 huller og måtte dermed overlade 2. pladsen til Ida.
Mette kom ind med en 92’er (273), Ida med en 94’er (282) og Emma med en 97’er (286).
Herre rækken
Cut: Top 30 + lige resulterede i 31 spiller i runde 3.
Bertram holdt fast i 1. pladsen under hele runden med et forspring på 3 – 7 slag. Jakob fortsatte det gode spil og kæmpede med Totte og Fillip om 2. pladsen. Fillip faldt tilbage og måtte efter hul 8 nøjes med 4. pladsen. Jakob og Totte lå lige eller med 1 slags forskel til den ene eller den anden side, men fra hul 13 tog Jakob fat og med Par – Birdie – Par – Par overtog han 2. pladsen alene og selvom det blev til Bogey på de 2 sidste huller var 2. pladsen i hus.
Bertram kom ind med en 73’er (220), Jakob med en 75’er (225), Totte med en 81’er (228) og Fillip med en 82’er (229).
Banestatistik
Gennemsnitsscoren lå på 84,59, lidt højere end i runde 1 og 2, vinden var også noget kraftigere under runde 3.
Det “sværeste” hul var igen Skoven 7 med en gennemsnitsscore på 5,33 og det “letteste” var Sletten 3 (12) (par-5 hul) med en gennemsnitsscore på 5,33, det skyldes nok at der var medvind på hullet.
Vinder af West Coast Masters 2026
Efter 3 runder og 13.348 slag fordelt på 1 eagles, 196 birdies, 1.271 pars, 1.031bogeys og 399 dobbelt bogeys eller værre var vinderne af årets West Coast Masters fundet.
Drenge rækken
Tobias Winter, Kolding Golf Klub med 239 slag
foran
Emil Brink Jensen, Blåvandshuk Golfklub med 240 slag.
Pige- / Dame rækken
Mette Søborg, Kaj Lykke Golfklub med 273 slag
foran
Ida Marie Hansen, Værløse Golfklub med 282 slag.
Herre rækken
Bertram Nørager Hansen, Esbjerg Golfklub med 220 slag
foran
Jakob Porsholdt Dam, Breinholtgård Golf Klub med 225 slag.
Tak for i år!
Der skal lyde en stor tak til alle der bidrog til gennemførelse af turneringen;
- Hovedsponsoren SRIXON
- Alle øvrige sponsorer
- Frivillige hjælper (i år var der næsten 50 i aktion)
- Greenkeeper staben
- Baneejer
- Restauranten



