| Bane | Åben | Lukket |
|---|---|---|
| Skoven - Sletten | X | |
| Sletten - Ådalen | X | |
| Ådalen - Skoven | X | |
| Par-3 | X | |
| Driving Range | X | |
| Banetoiletter | X |
| Der må anvendes | Ja | Nej |
|---|---|---|
| Golfbil, Scooter | X | |
| Trolley | X |
| Der skal anvendes | Ja | Nej |
|---|---|---|
| Oplægning på alle tætklippede arealer | X | |
| Måtter på klippede arealer | X | |
| Provisoriske teesteder | X | |
| Provisoriske greens | X | |
| Bærebag | X | |
Banerne KAN være lukket
Det er nu den tid på året, hvor den første frost kan sætte ind.
Derfor kan banerne være midlertidigt lukkede.
De åbner igen når rimfrosten er væk.
Da frosten ofte først sætter ind efter solopgang, er det svært at varsle i så god tid, at det kan nå at komme spillerne til gode på banestatus. I weekenderne kan der være yderligere forsinkelse på opdatering af banestatus, da bemandingen her er begrænset. Her er det vigtigt at tænke logisk, og undlade at gå på græsset under disse forhold.
I stedet kan man tage bestik af situationen hjemmefra. Hvis temperaturen ligger på 3,5 grader eller derunder, og der samme tid er klar himmel, er der en stor sandsynlighed for at der er rimfrost og at banerne derfor er lukket.
Dette vil ske indtil græsset er tilstrækkeligt vinterhærdet til at man kan gå på det, uden at det tager skade.
Det kan være forvirrende og lidt ulogisk at forstå hvorfor vi lukker banen de første gange der er frost og så åbner vi den ellers senere hele vinteren, selvom den er frossen.
Forklaringen er at frosten typisk kommer meget pludselig og at der har været temperature som har holdt græsset i vækst.
Når græsset er i vækst er der vand i bladet og ved frost vil der dannes iskrystaller som skærer hul på bladets celler hvis man går på det, svarende til hvis vi skærer os på glasskår.
Når der over en periode har været temperature omkring frysepunktet vil græsset stoppe væksten helt og gå i dvale (Også kaldet vinterhærdning). Når det sker, trækkes vandet ned i rødderne og der vil ikke længere dannes iskrystaller i bladet og græsset vil da kunne betrædes uden man skader det.
Skaderne ved at gå på græs der ikke er i dvale er meget alvorlige og på greens vil græsset ofte være fuldstændig dødt der hvor man har gået.
Hvornår græsset går i dvale afhænger af mange faktorer og græsarter. De fleste af de græsarter vi har på banen er naturlig hjemmehørende i Skandinavien og går let i dvale og bliver i dvale selvom der skulle komme en periode med lunt vejr.