West Coast Masters 2024 – Breinholtgård Golf Klub, Esbjerg

Breinholtgård Golf Klubs Junior/Ungdoms ranglisteturnering blev afholdt for 14. gang, kun 1 år er sprunget over, det var i 2020 på grund af Corona restriktioner.

Igen i år var SRIXON hovedsponsor.

Der var tilmeldt 58 drenge og 5 pige heraf var der 7 drenge fra Breinholtgård Golf Klub.
Efter enkelte afbud var der 50 drenge og 4 piger til start.

Fredag: Blæst og kraftige regnbyger, men da Get Together startede midt på eftermiddagen klarede det op og solen viste sig mellem skyerne under arrangementet.
Lørdag: Blæst og kraftige regnbyger vekslende med lidt sol mellem skyerne
Søndag: Et par byger om morgenen,men ellers sol mellem skyerne, og knap så kraftig blæst so om lørdagen.
Temperaturen lå mellem 16 og 20 °C.
Blæsten gjorde det vanskeligt at styre bolden, så en del måtte ind i skoven for at lede efter den, dog med god hjælp af forcaddierne.

Turneringsbestemmelser

Følg turneringen på Instagram og Facebook

Fredag den 5. juli – Get Together

Masters Par-3

Masters Par-3 er et holdspil (Sokrates) på Par-3 banen hvor 2 ”Amatører” spiller sammen med en af de unge ”Elite” spillere.
Den bedste af ”Amatørers” score og ”Elite” spillerens score på de respektive huller er tællende.

Der var 19 hold til start fordelt på starttiderne 15:15 og 16:30, det er 3 hold mere end sidste år.

Til Lykke til vinderne:
Team Vadfaen med 52 slag
Jean og Anders Vad Christensen samt Totte Tinning, Esbjerg Golfklub
foran
Team 1 Dam – Pedersen med 54 slag
Emma Mølleskov Pedersen og Jakov Porsholdt Dam samt Fillip Tinning, Esbjerg Golfklub.

”Nærmest flaget” konkurrence

På Sletten 9 blev der konkurreret i indspil til ”Nærmest flaget”.
Vinder blev Oliver Grosmann Møller med 1,70 m foran Mark Schütze, Kolding Golfklub med 3,26 m.
Tillykke til vinderen:
Oliver Grosmann Møller, Breinholtgård Golf Klub.

Putte Cup

20 turneringsdeltagere deltog i den indledende slagspils kvalifikation over 18 huller på Puttebanen

De 8 bedste (Totte Tinning, Esbjerg Golfklub (29), Mikkel Olsen, Esbjerg Golfklub (30), Alexander Thomsen, Breinholtgård Golf Klub (31) – Viktor B. W. Hansen, Esbjerg Golfklub (31) – Hjalte Hebsgaard Hjorth, Breinholtgård Golf Klub (31) – Oliver Grosmann Møller, Breinholtgård Golf Klub (32) – Fillip Tinning, Esbjerg Golfklub (32) – Karl-Emil Madsen, Viborg Golfklub (33) – gik videre til den afsluttende cup-turnering (hulspil).

Karl-Emil, Hjalte, Oliver og Fillip vandt kvartfinalerne og gik videre til semifinalerne.

Den spændende finale stod mellem Fillip og Karl-Emil, Fillip vinder med 2 & 1

Til Lykke til vinderen:
Fillip Tinning, Esbjerg Golfklub.

Grillparty

Mens de unge spillere kæmpede på Puttebanen havde grillmestrene fået gang i grillen og var klar til at levere pølser og andet godt til gæsterne på Terrassen.

Til sidst blev præmierne uddelt og så var det tid til at bryde op for at være klar til lørdagens runder.

Masters Par-5

Anders Vad
Jean Vad
Totte Tinning

Putte Cup

Phillip Tinning

“Nærmest” flaget

Oliver Grosmann Møller

Lørdag den 6. juli – Runde 1

Banestatistik

Gennemsnitsscoren lå på 86,2 (banens par er 72). Det ”sværeste” hul var Sletten 6 (par-3) med en gennemsnitsscore på 4,0. Det ”letteste” hul var Sletten 7 (par 5) med en gennemsnitsscore på 5,3.

Pigerækken

3 piger skiftedes til at tage føringen, mens Cecilie Bromerholm, Kaj Lykke Golfklub lå fast på en 4. plads. Mathilde Vogensen, Viborg Golfklub kom ind på en 1. plads med en 86’er foran Matilde Tranberg, Varde Golfklub med en 90’er.

Drengerækken

Der var 5 drenge der lå lige efter de første 4 huller, derefter var det Fillip Tinning, Esbjerg Golfklub og Hjalte Hebsgaard Hjort, Breinholtgård Golf Klub der kæmpede om 1. pladsen. Efter hul 8 holdt Fillip fast i 1. pladsen med Hjalte på 2. pladsen, Efter Fillips bogie på hul 17 kom Fillip og Hjalte ind på en delt 1. plads med en 73’er.

Lørdag den 6. juli – Runde 2

Banestatistik

Gennemsnitsscore blev 83,2, 3 slag bedre end for formiddagens runde. Det ”sværeste” hul var Sletten 6 (par 3) med en gennemsnitsscore på 3,8. Det ”letteste” hul var Sletten 7 (par 5) med en gennemsnitsscore på 5,2.
Generelt en lidt lavere score end i runde 1.

Pigerækken

Mathilde hold fast første pladsen under hele runden og med en score på 80 slag sluttede hun med 166 slag for de 2 runder foran Johanne Dalmose Lundorff, Viborg Golfklub 176 slag.

Drengerækken

Fillip måtte efter hul 2 afgive føringen til Christoffer W. Leuenhagen, Esbjerg Golfklub og Hjalte, Fillip genvandt den ikke siden.
Christoffer og Hjalte delte 1. pladsen, men efter en bogie på hul 8 måtte Hjalte nøjes med 2. pladsen og den holdt han resten af runden. Christoffet kom ind med en 73’er og 147 slag efter de 2 runder, Hjalte kom ind med en 75’er og 148 slag.

Søndag den 7. juli – Runde 3

Cut

Efter cuttet på +32 i drengerækken var der 36 til start i søndagens runde 3.
Alle 4 piger gik videre til søndagens runde 3.

Banestatistik

Gennemsnitsscoren blev 84,6. Det ”sværeste” hul var Skoven 7 (par 4) med en gennemsnitsscore på 5,4. Det ”letteste” var Sletten 3 (par 5) med en gennemsnitsscore på 5,4.

Pigerækken

Der var ikke stor spænding om resultatet, pigerne holdt placeringen ved start under hele runden.
Mathilde Vogensen kom ind på 1. pladsen med en 80’er og 242 slag for de 3 runder foran Johanne Dalmose Lundorff med en 85’er og 263 slag.

Drengerækken

Christoffer fortsatte det gode spil og lå på 1. pladsen under hele runden, 6 – 8 slag bedre end forfølgerne. Forspringet blev dog reduceret til 3 efter en 6’er på det sidste hul (par-3).
Hjalte holdt fast i 2. pladsen, men Victor B. Eskildsen, Gyttegård Golfklub kom stærkt og efter bogie på hul 17 måtte Hjalte dele 2. pladsen med Victor.
Christoffer kom ind med en 78’er og 225 slag for de 3 runder, Viktor kom ind med en 74’er og 228 slag og Hjalte kom ind med en 80’er og 228 slag.
Den delte 2.plads for Hjalte blev til en 3. plads på leaderboardet, da Victor var bedst på de sidste 36 huller.

Vinder af West Coast Masters 2025

Efter 3 runder og 12.353 slag fordelt på 3 eagles, 129 birdies, 1152 pars, 946 bogeys og 448 dobbelt bogeys eller værre var vinderne af årets West Coast Masters fundet.

Pigerækken

Mathilde Vogensen, Viborg Golfklub med 242 slag
foran
Johanne Dalmose Lundorff, Viborg Golfklub med 263 slag.

Drenge rækken

Christoffer W. Leuenhagen, Esbjerg Golfklub med 225 slag
foran
Victor B. Eskildsen, Gyttegård Golfklub med 228 slag

Leaderboard Piger Leaderboard Drenge Banestatistik og hulscorer for de 3 runder

Præmieuddeling

Billeder fra turneringen

Masters Par-3 Get Together Runde 1 Runde 2 Runde 3 Shoot Out Præmieoverrækkelse Lodtrækningspræmier

FOTO: Kim Hejn

Der skal lyde en stor tak til alle der bidrog til gennemførelse af turneringen;

  • Hovedsponsoren SRIXON
  • Alle øvrige sponsorer
  • Frivillige hjælper (i år var der ca 80 i aktion)
  • Greenkeeper staben
  • Baneejer
  • Restauranten

Tak for i år!

På gensyn i 2025

SPONSORER for turneringen SPONSORER Puttekonkurrence