Titleist West Coast Masters 2019 – Breinholtgård Golf Klub, Esbjerg

“Titleist & Footjoy West Coast Masters” kunne i år fejre sit 10-års jubilæum, for 11. gang kunne Breinholtgård Golf Klub samle en flok af de bedste junior- og ynglinge spillere i landet.

82 tilmeldte, men med enkelte afbud blev det til 77 deltagere, 67 drenge og 10 piger, heraf var der 12 drenge og 1 pige fra Breinholtgård.

Vejret var ikke det bedste.
Fredag: Frisk vind, delvis skyet, 16 – 18 °C
Lørdag: Hård vind, regnvejr indtil sidste på formiddagen, derefter delvis skyet, 15 – 16 °C.

Søndag: Jævn vind stigende til frisk vind op ad dagen, delvis skyet, 16 – 17 °C.

Specielt lørdag formiddag var det svært for de unge spillere, med en del forsinkelser til følge.

Banen har nok aldrig stået flottere, grønne fairways, jævne og hurtige greens.

Trods det, at vejret var lidt imod os gør den store opbakning, at vi kan se tilbage på en flot jubilæumsturnering.

Turneringsbestemmelser

Følg turneringen på Instagram og Facebook

Fredag den 5. juli – Get Together

Knap halvdelen af deltagerne, mange forældre, ledsagere samt tilskuere deltog i fredagens Get Together arrangementet.

Masters Par-3 turnering
Putte cup og Bunker Challenge for turnerings deltagerne
Chuck It Challenge for alle
Grill party på terrassen

Masters Par-3

Masters Par-3 er et holdspil (Sokrates) hvor 2 ”Amatører” spiller sammen med en af de unge ”Elite” spillere.

Der var 20 hold + 2 rene “Elite” hold til start, fordelt på to starttider (15:30 og 16:15).

Vinder blev Team Pahn (Philipa Pahn, Izak Pahn sammen med Noah Pahn, Lyngbygaard Golf Klub) med 51 slag foran Team Store P (Helle og Jesper Munkgaard Pedersen sammen med Lærke Larsen, Gyttegaard Golf KLub) og Team Frøkjær (Lilli og Børge Frøkjær sammen med Jeppe Heide Bank Olesen, Esbjerg Golfklub) begge hold med 55 slag.

Elite rækken blev vundet af Kasper, Oliver og Lærke med 45 slag.

En stor tak til turneringens sponsor Brdr. Færgemann.

Putte Cup turnering for deltagerene

38 deltog i den indledende slagspilskvalifikation over 18 huller.
De 8 bedste (Jakob Sejr, Mollerup Golf Club – Oliver Bredahl Kjær, Aarhus Golf Club – Thomas Guldberg Nielsen, Breinholtgård Golf Klub – Mads Sort Bolding, Breinholtgård Golf Klub – Søren Jacobsen, Odense Golfklub – Mathilde B. Christensen, Hammel Golfklub – Jeppe Heide Bank Olesen, Esbjerg Golfklub og Mikkel Frank, Esbjerg Golfklub) med scorer på 27 – 30 slag gik videre til den afsluttende cup turnering (hulspil).

Vinder blev Mads Sort Bolding, Breinholtgård Golf Klub med Oliver Bredahl Kjær, Aarhus Golf Club som runner up.

Tak til Titleist, der sponserede en Scotty Cameron phantom putter til vinderen.

En stor tak til turneringens sponsor SRIXON

Bunker Challenge

Bunker Challenge var en af årets nye konkurrencer.
Det gik i al sin enkelthed ud på at slå en bold fra en bunker op i en tørretumbler.
Tørretumbleren var ophængt i en kran over green på hul 18.

Det var lidt svært, men efter en spændende finale blev vinderen Frederik Møller Slot, Esbjerg Golfklub.

Tak til Titleist, der sponserede en Vokey wedge til vinderen.

Grill Party – Chuck It challenge

Mens grill menuen blev gjort klar, kunne alle konkurrere i Chuck It challenge,dvs. kast med en golfbold mod hullet på 18. green.

Det lykkedes for en enkelt at få bolden i hul.

Til sidst blev præmierne for eftermiddagens konkurrencer uddelt.

Lørdag den 6. juli – Runde 1

Regnvejret og den kraftige vind satte sit præg på rundens scorer.
Middelscoren lå på 82,43 (banens par = 71). Det ”sværeste” hul var hul 8 (par 3) med en middelscore på 3,93 og det ”letteste” hul var hul 12 (par 5) med en middelscore på 5,36.

Pige-rækken

Louise Dahl kom ind med en 77’er foran Julie Nygaard med en 80’er og Mathilde Brinch Brogens Christensen og Mette Janum Linkhusen hver med en 82’er.

Drengerækken

Det var ikke alle der var generet af det dårlige vejr, Nicolaj Søberg kom ind med en 71’er foran Nicolai Dahl med en 72’er og Nicolai Skipper Andersen og Martin Mathiasen hver med en 73’er.

Lørdag den 6. juli – Runde 2

Selvom det var blevet tørvejr var scorerne ikke bedre.
Middelscoren lå på 83,39 (banens par = 71). Det ”sværeste” hul var hul 7 (par 4) med en middelscore på 5,27 og det ”letteste” hul var hul 2 (par 5) med en middelscore på 5,15.

Pige-rækken

Louise Dahl kom ind med en 84’er, men holdt fast i 1. pladsen med 161 slag.
Mathilde Brinch Brogens Christensen, Mette Janum Linkhusen Anna Hjerrild Behnsen kom alle ind med en 82’er, men det var ikke nok til at tage 1. pladsen fra Louise.

Drengerækken

Nicolai Søberg kom ind med en 78’er og holdt dermed fast en delt 1. plads 149 slag sammen med Bjørn la Cour Søborg der kom ind med en 74’er, Bjørn rykkede fra en 5. plads til en delt 1. plads.
Nicolai Dahl kom ind med en 81’er og faldt dermed ned på en 6. plads.

Søndag den 7. juli – Runde 3

Cut

Cut grænsen blev +33 med 9 piger videre til søndagens finalerunde, heraf 1 fra Breinholtgård.

Cut grænsen blev +24 med 37 drenge videre til søndagens finalerunde, heraf 4 fra Breinholtgård.

Banestatistik

Selvom vinden steg lidt op ad dagen blev søndagen scorer noget bedre end lørdagens..
Middelscoren lå på 79,84 (banens par = 71). Det ”sværeste” hul var hul 8 (par 3) med en middelscore på 3,76 og det ”letteste” hul var hul 2 (par 5) med en middelscore på 5,00.

Pige-rækken

Louise Dahl førte med 2 slag (4 slag til nr. 5) efter de 2 første runder.
Det blev først spændende til aller sidst, Louise førte med 3 – 5 slag indtil hul 17, hvor Louise lavede en dobbeltbogey. Nu førte hun kun med 1 slag foran Mathilde Brinch Brogens Christensen, Cecilie Larsen og Julie Nygaard – nu kunne alt ske på hul 18.

Louise måtte igen indkassere en dobbeltbogey, Cecilie og Julie lavede et par, men Mathilde lavede en birdie og vandt dermed turneringen.

Drengerækken

De lå tæt i toppen af ved start af søndagens finalerunde, 4 slag mellem nr. 1 og 7, der var således lagt op til en spændende runde.

Nicolaj Søberg og Bjørn la Cour Søborg kæmpede bravt om 1. pladsen. Det var lige på de første 3 huller, så kom Nicolaj 1 slag foran, men på hul 7 var det igen lige. På hul 8 kom Bjørn 1 slag foran, men så blev det igen lige på hul 9 og 10. Derefter trak Nicolaj fra og var foran med 2 og 3 slag, sejren blev dog kun med 1 slag. Nicolaj kom ind med en 76’er og Bjørn med en 77’er.
Nicolai Skipper Andersen, der lå på en 3. plads efter runde 2 kom ind med en 81’er og faldt ned på en delt 5. plads.

Bedst på runde 3 var Kristian Hjort Bressum og Sebastian Wiis, der kom ind med henholdsvis en 71’er og en 72’er.
Kristian rykkede fra en delt 17. plads til en 4. plads og Sebastian rykkede fra en delt 10. plads til en 3. plads.

TIL LYKKE til vinderne!

Drenge-rækken:
Claes Thrane Borregaard, Smørum Golfklub med 222 slag
foran
Morten P. Dam, Breinholtgård Golf Klub og
Christian Nicolajsen, Gyttegård Golf Klub med 224 slag.

Pige-rækken:
Lærke Larsen, Gyttegård Golf Klub med 231 slag
foran
Cecilie Larsen, Gyttegård Golf Klub med 233 slag

Leaderboard Banestatistik for de 3 runder

Søndag den 7 juli – Shoot Out

Efter hovedturneringen blev der afviklet en Shoot Out turnering med deltagelse af den bedste i Pigrækken samt de 6 bedste i drenge og pigerækken under ét, endvidere en wild card spiller udtaget ved lodtrækning blandt de spillere der klarede cuttet (det blev en fra pigerækken).

De 8 deltagere var:
Mathilde Brinch Brogens Christensen, Hammel Golfklub – Nicolaj Søberg, Smørum Golf Klub – Bjørn la Cour Søborg, Lyngbygaard Golf Klub – Sebastian Wiis, Odder Golfklub – Kristian Hjort Bressum, Randers Golf Klub – Peter Ingemann Bohlbro, Kolding Golf Klub – Nicolai Skipper Andersen, Tullamore Golf Club og Mette Janum Linkhusen, Sæby Golfklub

Hul 18 blev spillet, efter 1. runde udgik 4 spillere, efter 2. runde udgik 2 spillere.
Finaledeltagerne blev de 2 piger Mette og Mathilde.
Med et langt putt fra kanten af green vandt Mette Janum Linkhusen, Sæby Golfklub.

Der skal lyde en stor tak til alle der bidrog til gennemførelse af turneringen:

  • Hovedsponsoren Titleist & Footjoy
  • Alle øvrige sponsorer
  • Frivillige hjælper (igen i år var der over 85 i aktion)
  • Greenkeeper staben
  • Baneejer
  • Restauranten

TAK for i år!

På gensyn i 2020

Billeder fra turneringen

Junior Par-3 Get Together Runde 1 Runde 2 Runde 3 Shoot Out Præmieoverrækkelse