WCM 2021 – Breinholtgård Golf Klub

Arkiv:

2020  –  2019  –  2018  –  2017  –  2016  –  2015  –  2014  –  2013  –  2012  –  2011  –  2010  –  2009

Breinholtgård Golf Klubs Junior/ynglinge ranglisteturnering, West Coast Masters blev afholdt for 12. gang, sidste år (2020) måtte turneringen aflyses på grund af Corona restriktioner.
I år var det med SRIXON som hoved sponsor.

Der var 65 tilmeldte, efter enkelte afbud blev turneringen gennemført med 61 deltagere, heraf var der 9 drenge fra Breinholtgård Golf Klub.

Vejret var stort set fint.
Fredag: Mest overskyet, men sidst på eftermiddagen truede torden og regn – der var ikke langt til skybruddet i Esbjerg.
Lørdag: Overskyet, blæsende og lidt køligt.
Søndag: Vekslende skydække med sol indimellem og i det væsentlige stille vejr.

Banen stod rigtig flot, lidt skarpere end til daglig, roughen indrammede banen på smukkeste vis, men det kostede slag, hvis bolden landede der. Specielt om lørdagen gjorde blæsten det svært for de unge spillere og forcaddies havde travlt med at hjælpe til med lokalisering af bolde.

Der skal lyde en stor tak til alle der bidrog til at gøre turneringen til en succes:

  • Hovedsponsoren SRIXON
  • Alle øvrige sponsorer
  • Frivillige hjælpere (der var over 75 i aktion)
  • Greenkeeper staben
  • Baneejer
  • Restauranten

Følg turneringen på Facebook og Instagram

Fredag den 9. juli – Get Together

Knap en trediedel af deltagerne, en del forældre, ledsagere samt tilskuere deltog i fredagens Get Together arrangement.

  • Masters Par-3
  • Putte Cup og indspilskonkurrence for turneringens deltagere
  • Grill Party på Terassen

Masters Par-3

Masters Par-3 er et holdspil (Sokrates) på Par-3 banen hvor 2 “Amatører” spiller sammen med en af de unge “Elite” spillere.
Den bedste af de 2 “Amatørers” score og “Elite” spillerens score på de respektive huller er tællende.
Der var 20 hold til start, heraf 2 rene “Elite” hold, fordelt på starttiderne 15:30 og 16:15.

Til Lykke til Vinderne:
Team Hjorth-Kiellberg (Hjalte Hjorth og Jacob Kiellberg Andersen sammen med Frederik Æbelø, Esbjerg Golfklub) med 50 slag
foran
et “Elite” hold (Fillip Tinning, Esbjerg Golfklub, Henry Jensen, Aarhus Golf Club og Benjamin Lübker, Breinholtgård Golf Klub) med 52 slag.

Putte Cup

24 af turneringsdeltagerne deltog i den indledens slagspilskvalifikation over 18 huller på Puttebanen.

De 8 bedste(Simon Kier Tingberg, Breinholtgård Golf Klub med 29 put – Mads Heller, Smørum Golfklub med 30 put – Christoffer W. Leuenhagen, Esbjerg Golfklub med 30 put – Andreas West Sieburg, Odense Golfklub med 31 put – Fillip Tinning, Esbjerg Golfklub med 32 put – Ida Petersen, Smørum Golfklub med 32 put – Mathias Siig Mortensen, Breinholtgård Golf KLub med 32 put – Henry Jensen, Aarhus Golf Club med 32 put) gik videre til den afsluttende cup-turnering (hulspil).

Det blev en lige runde, med sejre på 2 & 1 gik Henry, Andreas og Mads videre til semifinalerne.

Christoffer måtte i omspil før han vandt  på 5. omspilshul over Ida Petersen.

I semifinalerne var der ligeledes tæt løb, Andreas vandt 1 & 0 over Henry og Mads vandt 1 & 0 over Christoffer.

Til Lykke til vinderen
Andreas West Sieburg, Odense Golfklub
der vandt med 2 & 1 over
Mads Heller, Smørum Golfklub.

En stor tak til turneringens sponsor, West Coast Minigolf og Srixon.

En stor tak til turneringens sponsor SRIXON

Indspilskonkurrence

Færdighederne kom på prøve i indspil fra tee 46, Ådalen 1 over søen til til “Nærmet flaget” på green, Sletten 9, ca. 75 m, men der var meget lidt green at lande på før flaget. – Alle havde 2 forsøg.

Grill party

Sideløbende med de respektive konkurrencer havde Grill-mestrene travt med at gøre alt klart så spillere, forældre og gæster kunne nyde grilstegte pølser og andet godt på Terrassen

Som en af de første lagde Fillip Tinning bolden 1,23 m fra flaget, men kort efter kom Oliver Grosmann Møller med et super slag, 0,10 m fra flaget.
Den var svær at slå og den holdt da også til konkurrence var slut.

Til Lykke til
Oliver Groamann Møller, Breinholtgård Golf Klub

Tak til sponsoren SRIXON.

Til sidst blev præmierne uddelt og så var det tid til at bryde op for at være klar til lørdagens runder.

Lørdag den 10. juli – Runde 1

Blæsten satte sit præg på scorerne, mange bolde landede i roughen med deraf følgende problemer.
Det blv nødvendigt at placere ekstra forcadies, der kunne hjælpe med at lokalisere boldene.

Gennemsnitsscoren lå på 82,14 (banens par = 71). Det “sværeste” hul var Skoven 8 (par 3 hul) med en gennemsnits score på 3,91 og det “letteste” hul var Sletten 5 (14) (par-4) med en gennemsnitsscore på 4,00

Drenge-rækken

Claes Thrane Borregård, Christian Nicolajsen, Morten P. Dam, Victor Schou Johnsson og Andreas Trym Fogth skiftedes til at føre undervejs på runden.

Claes, Victor og Andreas trak det lange strå og delte føringen efter en runde i 74 slag.

Pige-rækken

Julie Resen lagde hårdt ud, men måtte efter hul 5 overlade føringen til Cecilie Larsen og den holdt hun resten af runden. Cecilie kom ind med en 74’er.

Lørdag den 10. juli – Runde 2

Det blev en runde meget lig den første.

Gennemsnitsscoren lå på 82,07 (banens par = 71). Det “sværeste” hul var nu Skoven 3 (par 4 hul) med en gennemsnits score på 5,1 og det “letteste” hul var igen Sletten 5 (15) (par-3) dog nu med en gennemsnitsscore på 4,24

Drenge-rækken

Claes Thrane Borregård lagde sig straks i spidsen og holdt fast lige indtil det sidste hul.
Lasse S. Olsen kom skidt fra start, men arbejdede sig op og fra hul 15 delte han føringen med Claes
Lasse klarede det sidste par-3 hul i par, mens Claes brugte 5 slag og dermed indtog Lasse føringen efter runde 2.

Lasse gik runden i en 69’er og Claes i en 76’er.

Pige-rækken

Cecilie Larsen holdt fast i føringen indtil hul  5, hvorefter Lærke Larsen kom op på en delt føring. Lærke overtog den alene fra hul 8 og derefter gav hun den ikke fra sig resten af runden.

Lærke gik runden i en 73’er og Cecilie i en 82’er.

Søndag den 11. juli – Runde 3

Efter cuttet var der 36 drenge og 4 piger til start.

Søndag var det ikke blæsten der drillede, men roughen var der stadig.

Gennemsnitsscoren lå på 78,34 (banens par = 71). Det “sværeste” hul var igen Skoven 3 (par 4 hul) med en gennemsnits score på 4,82 og det “letteste” hul var Sletten 7 (16) (par-5) med en gennemsnitsscore på 4,98

Drenge-rækken

Lasse S. Olsen holdt fast i føringen, men måtte fra hul 3 dele den med Claes Thrane Borregaard og på hul 6 også med Christian Nicolajsen.
Christian holdt fast i føringen, men Lasse måtte slippe taget og han faldt noget tilbage på de efterfølgende huller.
Claes måtte også slippe føringen efter hul 6, men holdt dog fast i 2. pladsen indtil han igen delte føringen efter hul 17.
Morten Dam lå på en 7. plads efter hul 3, men arbejde sig op indtil han efter hul 16 var på en delt første plads.

Claes, Christian og Morten lå således lige efter hul 17 og det hele skulle afgøres på hul 18.
Claes holede i 2 slag, mens Christian og Morten brugte 4 slag og dermed var sejren hjemme for Claes.

Claes gik runden i en 72’er, Christian i en 74’er og Morten i en 72’er.

Pige-rækken

Lærke Larsen holdt føringen under hele runden, Cecilie Larsen kom aldrig tættere på end 2 slag.

Lærke gik runden i en 78’er og Cecilie i en 77’er, men det var ikke nok til at hente Lærkes forspring efter runde 2.

TIL LYKKE til vinderne!

Drenge-rækken:
Claes Thrane Borregaard, Smørum Golfklub med 222 slag
foran
Morten P. Dam, Breinholtgård Golf Klub og
Christian Nicolajsen, Gyttegård Golf Klub med 224 slag.

Pige-rækken:
Lærke Larsen, Gyttegård Golf Klub med 231 slag
foran
Cecilie Larsen, Gyttegård Golf Klub med 233 slag

Søndag den 11. juli – Shoot Out

Efter hovedturneringen blev der afholdt en Shoot Out turnering med deltagelse af den bedste i Pige-rækken samt de 6 bedste i Pige- og Drenge-rækken under eet, derudover en wild card spiller udtrukket ved lodtrækning blandt de spillere der klarede cuttet.

De 8 deltagere var:

Lærke Larsen, Gyttegård Golf Klub – Claes Thrane Borregaard, Smørum Golfklub – Morten P. Dam, Breinholtgård Golf Klub – Christian Nicolajsen, Gyttegård Golf Klub – Lasse Olsen , Ikast Tullemore Golf Club – Oliver Uglebjerg Rasmussen, Horsens Golfklub – Nicolaj Søberg, Smørum Golfklub samt Victor Schou Johnsson.

Alle runder blev spillet til green på Sletten 9.
1. runde fra tee 60 på Sletten 9.
De der lå lige konkurrerede på et ekstra slag fra bunkeren til “Nærmest flaget”.
herefter kunne de 4 bedste Lærke, Christian, Lasse og Victor gå videre til 2. runde.

2. runde blev spillet fra tee 46 på Ådalens hul 1.
De der lå lige fik konkurrerede igen et slag fra bunkeren til “Nærmest flaget”
Lasse og Christian gik videre til finalen.

Vinderen blev fundet ved spil fra tee 57 på Ådalens hul 1.

TIL LYKKE til
Christian Nicolajsen, Gyttegård Golf Klub

Tak til sponsoren SRIXON

Banestatistik

Runde 1, 2 og 3

Billeder fra turneringen

TAK for i år – vi ses i 2022 den 8. – 10. juli

Sponsorer