TWCM 2016 – Breinholtgård Golf Klub

Titleist & Footjoy West Coast Masters blev traditionen tro afviklet den første weekend i juli, mange gode kræfter var lagt i forberedelserne således at turneringen – om muligt – kunne blive endnu bedre end de foregående.

Vejret viste sig dog ikke fra den bedste side.
Fredag: overskyet med enkelte solstreif.
Lørdag: overskyet med en kraftig blæst.
Søndag formiddag: kraftige regnbyger og søndag eftermiddag: tørvejr med lidt sol.

Der var 85 tilmeldte, 66 drenge og 16 piger blev sat på startlisten. Breinholtgård havde 9 drenge og 2 piger med.

Greenkeeperne havde gjort det godt – banen har næppe været bedre.
Over 90 frivillige hjælpere var i aktion i løbet af weekenden for at sikre en god afvikling af turneringen. Specielt Forcaddierne havde travlt om lørdagen med at finde bolde, idet spillerne havde problemer med at styre dem i den kraftige blæst.

Det lykkedes igen – derfor en stor tak til alle der hjalp til.
En stor tak til titelsponsor Titleist og Footjoy samt til alle øvrige sponsorer.

Fredag den 1. juli, Get Together

Tilbage til top af siden

Masters Par-3 turneringen

Et holdspil hvor 2 ”amatører” spiller sammen med en af de unge ”elite” spillere. Der var 21 hold fordelt på 2 starttider (15:15 og 16:30).

Vinder blev Team DAM & JENSEN (Henning Dam og Marthin Jensen sammen med Alexander Loft, Horsens Golf Klub) med 56 slag foran Team U87 (Merete og Sven Jensen sammen med Mikkel Sørensen, Odense Golf Klub)

Putte Cup for turneringsdeltagere

35 deltog i den indledende slagspilskvalifikation. De 8 bedste gik videre til den afsluttende hulspil Cup turnering.

Vinderen blev Jens Chr. Tvergaard, Jelling Golf Klub med Alexander Loft, Horsens Golf Klub som runner up.

Short Game

Indspil til green fra ca. 70 m blev vundet af Tobias Bank Olesen, Esbjerg Golf Klub.

Vinder af Masters Par-2

TWCM-2016_GTG (23)

Vinder af Putte Cup

TWCM-2016_GTG (25)

Vinder af Short Game

TWCM-2016_GTG (26)

Selvom sommervejret er set bedre, var der mange gæster, forældre og ledsagere der fulgte konkurrencerne samtidigt med at de nød Linh og Tri’s Grill-buffet på Terrassen.

TWCM-2016_GTG (12)

TWCM-2016_GTG (10)

TWCM-2016_GTG (3)

Lørdag den 2. juli, Runde 1 og 2

Tilbage til top af siden

Runde 1 – Drengerækken

David Samuelsen kom ind med 73 slag, tæt forfulgt af Jens Chr. Tvergaard, Jacob Kjær og Jeppe Thybo, alle med 75 slag

Runde 1 – Pigerækken

Marie-Louise Tommerup nåede rundt i 78 slag med Anna Høybye Schmidt og Sofie Funck Oddermose lige efter med en 79’er

Den kraftige blæst gjorde svært, scoregennemsnittet lå på 84,53 (Par 71).

Runde 2 – Drengerækken

David Samuelsen kom ind med en 79’er, men holdt fast i 1. pladsen med 152 slag, dog delt med Jeppe Thybo, der kom ind med en 77’er – godt gået.
Morten Dam gik en kanon runde på 73 slag og lagde sig dermed på 3. pladsen med 153 slag. Jens Chr. Tvergaard og Jacob Kjær nåede rundt i 79 slag, dvs. en delt 4. plads med 154 slag sammen med Daniel Hollen Nielsen.
Der var således lagt op til en meget spændende finalerunde, der var kun 3 slag mellem nr. 1 og nr. 10.

Runde 2 – Pigerækken

De 3 førende fra 1. runde udbyggede føringen, Marie-Louise Tommerup gik flot runde i 72 slag og ligger med 150 slag stadig på 1. pladsen. Sofie Funck Oddermose gik en 74’er og holder sig på 2. pladsen med 153 slag. Anna Høybye Schmidt kom ind med 76 slag og ligger således på 3. pladsen med 155 slag.

Scoregennemsnittet i runde 2 faldt til 82,54 (Par 71).

Søndag den 3. juli, Runde 3

Tilbage til top af siden

34 drenge og 9 piger klarede cuttet til 3. runde, heraf 3 drenge og 1 pige fra Breinholtgård.

3. runde – drengerækken

Runden blev lige så spændende som resultatet af 1. og 2. runde lagde op til.
Jeppe Thybo holdt fast i 1. pladsen over de første 4 huller, men måtte så slippe taget og det endte med en delt 4. plads. Morten Dam lagde hårdt ud og lagde sig alene i spidsen fra hul 5 til hul 10, derefter en delt første plads indtil hul 15 sammen med Jacob Kjær og Jens Chr. Tvergaard, men herefter overtog Jens Chr. føringen på de sidste 3 huller. Med en bogey, bogey, birdie på de sidste 3 huller delte Morten 2. pladsen med Mark Følbæk, scoren blev 231 slag. Jeppe endte på en delt 4. plads med en score på 232 slag.
Vinder: Jens Chr. Tvergaard med 228 slag

3. runde – pigerækken

Her var spændingen knap så stor, Marie-Louise Tommerup hold fast i sin 1. plads.
Anna Høybye Schmidt kæmpede sig op og endte på en delt 2. plads sammen med Sofie Oddermose Funck med 233 slag.
Vinder: Marie-Louise Tommerup med 225 slag.

Leaderboard

KLIK HER

TWCM-2016_Præmietagere (23)

TWCM-2016_Præmietagere (22)

Søndag den 3. juli, Shoot Out

Tilbage til top af siden

Efter hovedturneringen blev der afviklet en Shoot Out turneringe med deltagelse af de 6 bedste drenge og den bedste pige samt en wild card spiller fundet ved lodtrækning blandt alle der havde klaret cuttet (det blev en fra pigerækken). Der blev spillet på hul 18, efter første runde udgik 4 spillere og efter anden runde udgik 2 spillere. De 2 spillere i finalen var vinderne fra hovedturneringen, Marie-Louise Tommerup og Jens Chr. Tvergaard.
Vinder: Jens Chr. Tvergaard.  (nr. 2 fra højre på billedet)

TWCM-2016_Shoot-Out (9)

Tak for i år og på gensyn i 2017!

Tilbage til top af siden

Det var en spændende weekend – vi glæder os allerede til næste år.
Det var også en fornem weekend for BGK’s spillerne, 11 spillere i feltet, 5 klarede cuttet, en delt 4. plads til Jeppe Thybo og en delt 2. plads til Morten Dam – Stort Til Lykke!

TWCM-2016_Shoot-Out (6)

Tilbage til top af siden

Billeder fra turneringen

Billeder kan downloades, se vejledning KLIK HER

Foto: Rikke Bernhard og Brian Kristensen

Sponsorer

(Klik på billedet for visning på hel side)

2016-TWCM-sponsor

2016-Puttecup-sponsor

Program

Fredag den 1. juli.

Kl. 08:00  Skoven – Sletten åbnes for prøvespil.
Kl. 15:00  Masters Par-3 turnering.
Kl. 17:30  Get Together Party

Lørdag den 2. juli.

Kl. 06:30  Restauranten åbner for morgenmad.
Kl. 07:30  1. start på runde 1.
Kl. 11:30  Restauranten tilbyder frokost buffet.
Kl. 13:00  1. start på runde 2.

Søndag den 3. juli.

Kl. 07:00  Restauranten åbner for morgenmad.
Kl. 08:00  1. start på runde 3 (finalerunde).
Kl. 11:30  Restauranten tilbyder Grill menu.
Kl. 15:00  Shoot Out.
Kl. 16:00  Præmieoverrækkelse og afslutning.

 

Har du spørgsmål til weekendens aktiviteter, afbud, spillerlister etc. kontakt Pernille Dam på tlf.: 2346 0011

Prøvespil.

I de sidste 8 dage op til turneringen tillades én dags greenfeefrit spil for deltagere i TWCM.

Fredag den 1. juli er Skoven – Sletten åben for prøvespil hele dagen (banen er lukket for medlemmer af Breinholtgård Golf Klub).

Deltagere i TWCM spiller greenfeefrit,
evt. ledsagere betaler 200 kr. i greenfee.

Starttid for prøvespil bestilles i Sekretariatet,
tlf.: 75 11 57 00 (tast 1).

Masters Par-3.

Igen i år afholdes en Masters Par-3 turnering på Breinholtgårds flotte par-3 bane.

Det er en holdturnering hvor 2 “amatører” spiller sammen med en af elitespillerne som deltager i Titleist & Footjoy West Coast Masters.

Der spilles et holdspil (Sokrates) hvor den bedste “amatør-score” og elitespillerens score tæller på hvert hul.

Get Together.

Restauranten tilbyder en Grill buffet fra kl. 18:15.

Der er en Putte-cup turnering på puttebanen for deltagerne i TWCM, indspilskonkurrencer mm.

Turneringen.

Turneringen har deltagelse af ca. 75 drenge og piger i alderen op til 21 år.

Det er slagspil over 54 huller, med cut efter 36 huller.
Knap 60 % går videre efter cuttet til finalerunden om søndagen.

I runde 1 og 2 om lørdagen startes både på hul 1 og hul 10.
Om søndagen startes på hul 1.

Turneringsbestemmelser KLIK HER

Shoot out.

Efter turneringen afholdes en shoot out med 8 deltagere.

7 spillere (6 drenge og 1 pige) udvælges efter bedste brutto score over alle 3 runder, den sidste spiller udvælges ved lodtrækning blandt alle spillere der har klaret cuttet.

Turneringsbestemmelser KLIK HER