Klubmesterskaber 2021 – Breinholtgård Golf Klub

Slagspil  KLIK HER

Hulspil – Grundspillet

Grundspillets 5 runder blev afviklet i perioden 1. juni til 23. august med 18 deltagere i HERRE-rækken og 6 deltagere i DAME-rækken.
Der var således 2 mere i DAME-rækken end sidste år, men desværre 12 mindre i HERRE-rækken.

Der var nogle spændende matcher blandt de 45 i HERRE-rækken – 2 endte All Square og 5 blev vundet på sidste hul.
De 8 bedste gik videre til slutspillet, dog var der et enkelt afbud, så nr. 9 kom også med.
Resultat af grundspillet KLIK HER

I DAME-rækken kunne alle 5 runder i Grundspillet spilles i år.
De fleste af de 15 matcher blev vundet stort, dog var der 2 der blev vundet på sidste hul.
Alle 4 bedste gik videre til semifinalen, men også her var der et afbud, så nr. 5 kom også med.
Resultat af grundspillet KLIK HER

Hulspil – Slutspillet

Lørdag den 28. august afvikledes:
kvartfinalerne i HERRE-rækken.

Søndag den 29. august afvikledes:
Semifinale og finale i HERRE-rækken og
DAME-rækken.

Resultat af slutspillet i HERRE-rækken KLIK HER
Resultat af slutspil i DAME-rækken KLIK HER

Særlige betingelser for klubmesterskaber i Hulspil 2021 KLIK HER
Generelle betingelser for turneringer og matcher i BGK 2021 KLIK HER

Klubmestre i hulspil 2021

DAME-rækken: Dorte Omann

HERRE-rækken: Jakob Porsholdt Dam

Kvart finaler – HERRE-rækken

Jakob Porsholdt Dam vandt uden kamp da Allan Rasmussen blev forhindret i at møde op pga. arbejde.
Klaus Aagesen
  vandt 5 & 3 over Morten Porsholdt Dam. Klaus lagde sig straks i spidsen og førte under hele runden med 3 – 4 ups, der var således ikke tvivl om sejren.
Jacob Kristensen vandt 3 & 2 over Jonathan Havndrup Sørensen. Det var en meget lige match på for 9, men på bag 9 trak Jacob fra og førte med 2 – 3 ups på de fleste huller.
Jacob Kiellberg Andersen vandt med 2 & 1 over Mathias Siig Mortensen, det var en meget lige match, stillingen var All Square efter hul 15, men så vandt Jacob de to næste huller og så var sejren i hus.

Semi finaler – HERRE-rækken

Jakob Porsholdt Dam mod Klaus Aagesen. Klaus vandt det første hul, men så tog Jakob fat og førte resten af matchen med 2 – 4 ups. Morten vandt matchen med 3 & 2.
Jakob Kristensen mod Jacob Kiellberg Andersen. Her var der ingen tvilv om sejren, Jacob førte hele runden med 2 – 5 ups, og vandt sikkert med 5 & 4.

Finale – HERRE-rækken

Jakob Porsholdt Dam mod Jacob Kristensen. Jakob førte under hele runden med 2 – 3 ups og vandt matchen med 2 & 1.

Stort TIL LYKKE til Jakob Porsholdt Dam.

Semi finale DAME-rækken

Elisabeth Frimodt Joensen mod Pernille Porsholdt Dam. Elisabet lagde hårdt ud og førte med 3 ups efter hul 3, føringen holdt til hul 6, men så tog Pernille fat og fik reduceret Elisabeths føringen til 1 – 2 up. Efter hul 17 førte Elisabeth med 1 up, Elisabet vandt hul 18 og dermed matchen med 2 & 0.
Dorte Omann mod Nickie Michelle Stig. Dorte vandt en sikker sejr på 3 & 2.

Finale DAME-rækken

Elisabeth Frimodt Joensen mod Dorte Omann. Elisabeth vandt hul 1 og hul 2 og holdt føringen til hul 9. Efter hul 9 var stillingen All Square. Elisabet førte på et par huller på bag 9, ellers var stillen All Square og det var den også efter hul 18. Der skulle således være omspil på hul 18. Dorte lagde bolden på green, tæt ved hullet til et birdie put, Elisabeths bold ramte lige udenfor greenen og blev liggende der. Dorte fik sin birdie og vandt matchen 1 & 0 efter 19 huller.

Stort TIL LYKKE til Dorte Omann.

Slagspil

Lørdag den 18. og søndag den 19. september

74 deltog i de årlige klubmesterskaber i slagspil, det er 3 færre end sidste år.
Der var tilmeldt 7 damer og det var kun muligt at samle et hold i veteran-rækken, så der måtte desværre sendes afbud til 3 damer (der skal være mindst 4 deltagere for at en række gennemføres).

Vi håber at det lykkes at få flere damer med næste år.

Klubmesterskaberne kunne gennemføres i 6 rækker mod 8 sidste år.

Junior DRENGE: 8, HERRER: 17, MidAge HERRER: 8, Senior HERRER: 15, Veteran DAMER: 4, Veteran HERRER: 22.

Det var et fint golfvejr, lidt køligt, svag vind om lørdagen og lidt mere vind om søndagen. DMI havde lovet sol om søndagen, men det blev kun til få perioder hvor den fandt et hul i skyerne.

Frivillige hjælpere sørgede for scorerapportering så der kunne vises livescorer på INFO skærme samt på TV’et i Restauranten. Baneservice ved hul 5 og 15 sørgede for kaffe, kage og andet godt til spillerne.

Inden klubmestrene var fundet, blev der scoret 2 Eagles, 144 Birdies, 1.095 Pars, 1.249 Bogeys og 737 Dobbelt Bogeys eller det der var værre.

Lars Sparre Skjellerup lavede Hole in One på Sletten 6 (15)  – Til lykke til Lars!

Junior DRENGE-rækken

(8 deltagere)

Runde 1: Der var tæt løb. Alexander Thomsen og Oliver Grosman Møller delte 1. pladsen med 86 slag. Rasmus Hug tog 3. pladsen med 88 slag tæt fulgt af Hjalte Hebsgaard Hjort med 89 slag.
Runde 2: Rasmus lagde hård ud og indtog 1.pladsen fra hul 3 til og med hul 7, men så trak Alexander og Oliver fra og de kom ind med henholdsvis en 81’er (167) og en 82’er (168). Rasmus kom ind på 3. pladsen med en 83’er (171).
Runde 3: Alexander gav kun 1. pladsen fra på et par huller og kom ind med en 82’er (249).

Klubmester: Alexander Thomsen med 249 slag
foran Oliver Grosman Møller med 253 slag.

Senior HERRE-rækken

(15 deltagere)

Runde 1: Trods en lidt svag start lagde Kent Thomsen sig på 1. pladsen efter hul 6 og den holdt han resten af runden. Kent kom ind med en 76’er fulgt af Peter Skjærbæk med 78’er og Karsten Lund Madsen med en 79’er
Runde 2: Kent holdt 1. pladsen indtil hul 8 hvor Peter tog over og han holdt fast i 1. pladsen resten af runden. Peter kom ind med en 79’er (157).

Klubmester Peter Skjærbæk med 157 slag
foran Karsten Lund Madsen med 160 slag.

Veteran DAME-rækken

(4 deltagere)

Der var ikke megen tvivl om resultatet i denne række. Carina Stig lagde sig straks i spidsen, og bortset enkelte huller hvor hul delte 1. pladsen med Hanne Hansen holdt hun denne placering i både runde 1 og runde 2. Carina kom ind med en 87’er og en 88’er.

Klubmester: Carina Stig med 175 slag
foran Hanne Hansen (sidste års mester) med 185 slag.

Veteran HERRE-rækken

(22 deltagere)

Runde 1: Per Christensen lagde hårdt ud, tæt fulgt af Peter Lykke-Kjeldsen og Niels Bech. Peter og Niels måtte dog hurtigt slippe taget. Efter en blød start overtog Henrik AS. Hansen 1. pladsen, men måtte på de sidste huller igen overlade den til Per. Lars O. Hansen kom stærkt på de sidste huller. Per førte efter runde 1 med 80 slag foran Lars med 81 slag og Peter med 82 slag.
Runde 2: Peter lagde sig i spidsen efter hul 2 og den placering afgav han ikke. Lars der havde holdt 2. pladsen, kom stærkt til sidst og delte 1. pladsen fra hul 14, men på 18 lavede Peter en Birdie mens Lars måtte nøjes med et Par. Peter kom ind med en 77’er og Lars med en 79’er.

Klubmester: Peter Lykke-Kjeldsen med 159 slag
foran Lars O. Hansen med 160 slag.

MidAge HERRE-rækken

(8 deltagere)

Runde 1: Det blev en runde uden spænding om 1. pladsen, efter en blød start lagde Niels Pedersen sig på 1. pladsen og den holdt han, han kom ind med en 75’er. Anders Bjørnhardt og Peter Plauborg kæmpede om 2. pladsen. Anders kom ind med en 81’er og Peter med en 83’er.

Runde 2: Niels holdt 1. pladsen og kom ind med en 76’er (151). Anders hold fast i 2. pladsen med en 84’er (165). Peter måtte afgive 3- pladsen til Jesper Uth Jensen, der kom ind med en 87 (172).

Runde 3: Niels holdt fast i 1. pladsen med en 73’er (224) og Anders holdt fast i 2. pladsen med en 85’er (250).

Klubmester: Niels Pedersen med 224 slag
foran Anders Bjørnhardt med 250 slag.

HERRE-rækken

(17 deltagere)

Runde 1: Peter Ankersø lagde sig efter 4 huller i spidsen og der blev han. Rasmus Lykke-Kjeldsen kom stærkt til sidst og efter hul 12 delte han 1. pladsen med Peter. De kom begge ind efter runde 1 med en 70’er.

Runde 2: Peter holdt fast i 1. pladsen under hele runden, han kom ind med en 71’er. Efter en god start faldt Rasmus noget tilbage og endte på en 5. plads. Jacob Kiellberg Andersen og Jakob Porsholdt Dam kæmpede sig op og skiftedes til at ligge på 2. pladsen. Jacob K sluttede runden på 2. pladsen  med en 75’er (147) og Jakob P. sluttede på 3. pladsen med en 74’er (148).

Runde 3: Peter holdt fast i 1. pladsen og Jacob K. holdt fast i 2, pladsen under hele runden. Efter hul 2 lagde Rasmus sig på 3. pladsen, og der blev han. Peter kom ind med en 75’er (216) og Jacob K. med en 74’er (221)

Klubmester: Peter Ankersø med 216 slag
foran Jacob Kiellberg Andersen med 221 slag.

Særlige betingelser for klubmesterskaber i slagspil 2021 KLIK HER
Generelle betingelser for turneringer og matcher i BGK KLIK HER
Leaderboard KLIK HER
Banestatistik KLIK HER

Klubmestre i slagspil 2021

Junior Drenge: Alexander Thomsen

Senior Herrer: Peter Skjærbæk

Veteran damer: Carina Stig

Veteran Herrer: Peter Lykke-Kjeldsen

MidAge Herrer: Niels Pedersen

Herrer: Peter Ankersø