Super6

Super6

Træf: 11-18 (24) år
Hcp: Et højt handicap eller uden banetilladelse

Super6 er et ungdomstræf for lidt ældre børn og unge, som er nye i turneringsgolf.
Træffene tager udgangspunkt i at spille golf på banen og at skabe udvikling i golfspillet.

Vigtigst: Træffene et sted at møde nye golfvenner, som også synes, det er sjovt at spille golf.

Super6 afholdes en gang om måneden fra april til og med oktober. Det er ligesom
Jungletræf et samarbejde mellem 6-7 klubber, hvor klubberne på skift lægger anlæg til afholdelsen.

Det vil sige, at man hver måned kan komme til et træf i rimelig nærhed fra sin hjemmeklub.

Det er derfor også et oplagt sted, at møde andre der også er vilde
med golf, og så kan man måske arrangere at komme ud og spille med dem igen en
anden gang.

SUPER6 – SPILKONCEPTET
Super6 er en samlet betegnelse for de spilkoncepter, der spilles til disse ungdomstræf.
Et træf varer cirka 3 timer og består typisk af en fælles opvarmningsaktivitet, en sjov turnering og en fælles afslutningsaktivitet.

Følgende er eksempler på hvilke spilkoncepter, der kunne udgøre Super6:

  • Four-ball
  • Greensome
  • Texas scramble
  • Short Game
  • Speed golf
  • Makker Cup
  • Etc

Spillerne inddeles i forskellige rækker til de forskellige træf, sådan at man kommer til at spille med andre, der har omkring samme alder som en selv.

HVOR OG HVORNÅR
Klubberne sender invitationer ud, hvor det vil fremgå, hvilket spilkoncept der spilles efter til den pågældende afdeling, samt hvordan man tilmelder sig. Alle kan være
med, og man behøver ikke at have storbane-tilladelse.

Tilmelding er gennem “Træf koordinator” Asger Lund Nielsen (træner for de mindste)

Følgende klubber, er en del af træf puljen:

  • Henne GolfKlub
  • Outrup Golfklub
  • Blåvandshuk Golfklub
  • Fanø Vesterhavsbad
  • Breinholtgård Golf klub
  • Esbjerg Golfklub
  • Holsted Golf Klub
  • Vejen Golfklub
  • Skærbæk Mølle Golfklub
  • Kaj Lykke Golfklub
  • Varde Golfklub

Træf Kordinator for træffællesskab nr. 9 er Asger Lund Nielsen, fra Breinholtgård Golf Klub

Klubber der skal afvikle træf i 2020:

  • Uge 17: Kaj lykke Golfklub
  • Uge 22: Varde Golfklub
  • Uge 26: Holsted Golf Klub
  • Uge 30: Henne Golfklub
  • Uge 35: Vejen Golfklub
  • Uge 39: Skærbæb Mølle Golfklub