Tur til Polen 2017

Jørgen Munck, Herning, der repræsenterer et antal golfhoteller i Tyskland og Polen har doneret et gavekort som præmie i en turnering i Seniorklubben.

Vi arrangerer derfor en turnering hvori følgende 5 mandagsspil på egen bane indgår:
Første spilledag mandag den 3. april
Sidste spilledag mandag den 29. maj

Der spilles Stableford.

Der beregnes point på samme måde som til vores mesterskabsturnering, dvs.
18-hulsspil: Turneringspoint =
Stableford point minus 26,
dog mindst 1 point for deltagelse.
9-hulsspil: Turneringspoint =
Stableford point minus 8,
dog mindst 1 point for deltagelse.

18-hulsspillere og 9-hulsspillere konkurrerer i samme række.

Den spiller der efter spillet den 29. maj har flest Turneringspoint er vinder af gavekortet.

Resultat

Den lille turnering om en Tur til Polen er slut.

Hanne Hansen blev en suveræn vinder med 58 point foran Lene Christensen med 44.

STORT TIL LYKKE!

Hanne og Jørgen havde en god tur og har sendt følgende rejseberetning

Fredag den 15. september satte vi kursen mod hotel Marina i Polen. Nu skulle det gavekort med ophold og golf, som Hanne havde vundet, udnyttes. Vi havde fra Else og Gunner hørt, at vi godt kunne glæde os til oplevelsen. Vore naboer Birgit og Roar ville gerne med, så vi havde reser-veret plads til dem også.

Efter 6 timer på landevej bl.a. motorvej A7 og A20 i Tyskland og gode lokalveje nåede vi til grænsebyen Swinoujsciee og til floden Swina, hvor vi skulle med færge over til øen Wolin ved den polske østersø-kyst.

Der var hyppig færgeafgang med tæt-pakkede bilfærger og efter 10 min sejlads nåede vi øen. Færgen var gratis.

Turen til hotel Marina i byen Miedzyzdroje var kort herfra. Ved ankomsten til hotellet fik en varm velkomst. Vi blev indlogeret i en suite med stue og soveværelse på øverste etage. Birgit og Roar fik tildelt en 4 værelses lejlighed i 2 etager ved siden af os. Så vi var alle vel indlogeret. Hotellet har ca. 30 værelser og vi havde uden tvivl fået de bedste.

Efter ankomsten var vi en lille tur ude at se på byen. Miedzyzdroje er en lille ferie-by med 8- 10.000 faste indbyggere. I sommerperioden er der langt flere. Byen er beliggende direkte ud til Østersøen med en lang sandbadestrand og en flot strandpromenade

langs kysten med masser af boder, restauranter og serveringssteder. Den centrale del af byen fremtræder velholdt med masser af grønne parker og opholds-arealer. Vores hotel var beliggende centralt i byen lige over for et torv med masser af restauranter og med ca. 10 minutters gang til stranden.

 

Vejret var rigtig godt med sol og pæn temperatur, så vi satte os på torvet og nød en enkelt glas inden vi skulle tilbage til aftensmad på hotellet.

Vi havde starttid på den nærliggende golfbane Amber Baltic Sea lørdag formiddag kl. 10.  Efter morgenmaden sad hotelejeren i foyen og ventede på os med madpakker til golfrunden. Ejeren har boet i Norge i mange år og taler et letforståeligt skandinavisk. Sammen med madpak-kerne fik vi gode informationer for dagen.

Ved ankomst til golfbanen, kunne vi konstatere at der var forbavsende få biler på parkeringspladsen og heller ingen trængsel i klubhuset selvom det var lørdag formiddag. Efter udlevering af trolleys tog vi hul på vores runde. Amber Baltic Sea Golf har lagt bane til flere polske og også internationale mester-skaber, så der var med forventning om en god golfoplevelse vi slog ud.

De første 11 huller var i fladt terræn, hvor der var vand i spil på alle huller, så længde og placering skulle overvejes for de fleste slag. De resterende huller var i bakket terræn hvor det var højde-forskelle og skæve stands, der var udfordringen. Vores scores var ikke imponerende, men det var en

bane, hvor man føler, at det kan gøres meget bedre, hvis man får mulighed for at spille den igen.

Det nordlige Polen havde ligesom Danmark været ramt af megen regn i eftersommeren, så banen var flere steder meget våd.

Om søndagen skulle vi spille Kamien Country Club golfbane. Banen er beliggende ca. 45 minutters kørsel syd for hotellet (på vej mod Stettin). Vi havde igen starttid kl. 10, så det var tidlig morgenmad. Igen var hotelværten der og sikrede, at vi fik vores madpakker. Efter lidt besvær fandt vi banen. Den var ikke på bilens GPS liste over golfbaner og adressen kendte GPS’en heller ikke helt. Banen var ikke så prangende som Amber Baltic Sea. Den er beliggende i et fladt skov- og engareal. Baneejeren, der var svensktalende, bød os velkommen og udleverede trolleys, der var gratis. Banen er en play-and-play bane men fremtrådte meget velplejet og med udfordringer som snævre skovhuller og huller med meget vand i spil. Ikke øvede golfere vil have svært ved at komme rundt uden store problemer. Igen var vi næsten alene på banen. Efter runden nød vi et glas på klubhuset terrasse. Birgits cola var næsten dobbelt så dyr som vores øl (14 kr. mod 8 kr.).

Tilbage i byen var vi en tur på strand-promenaden og sluttede dagen af med at spise middag i en hyggelig restaurant på torvet.

Mandag morgen checkede vi ud på hotellet og satte kursen mod Esbjerg.

Alt i alt har det været en rigtig god tur. Et hyggeligt og familiært hotel. En by med en fantastisk beliggenhed med strand, velplejede parkområder og mange restauranter. Golfbaner, der byder på udfordrende oplevelser. Og så er pris-niveauet i Polen meget rimeligt – vi, 4 personer, spiste en 3 retters middag med vin for ca. 1.000 kroner på restaurant midt på torvet.

Oktober 2017
Hanne og Jørgen