Ryder Cup

Generelt

Ryder Cup er en årlig match mod Torsdagsherrerne fra Vejen Golf Klub.
Der spilles om Ryder Cup trofæet og den første match blev spillet i 2001.

Ryder Cup er en holdmatch, hvor hvert hold består af 6 spillere fra A-rækken og 6 spillere fra B-rækken samt en wild-card spiller.

Det er en heldagstur, spillerne mødes kl. 07 til fælles morgenmad. Kl. 08 slår den første af de 6 Foursomes ud.
Efter runden er der frokost og kl. 13 slår den første af de 12 singler ud.
Sideløbende hermed spiller wild-card spillerne en single over 36 huller.
Alle spiller hulspil fra scratch

Der er kamp om pladserne på Ryder Cup holdet. Hver torsdag er der Ryder Cup point til de 5 bedste i hver af de to rækker, herudover kan der scores Ryder Cup point i hulspilturneringen.

Betingelser for Ryder Cup matchen KLIK HER

Sideindhold

20162015, 2014, 2013

Trofæet

Ryder-Cup-Pokal_GrBg

Lørdag den 2. september 2017

Tilbage til top af siden

Matchen mod Torsdagsherrerne fra Vejen Golf Klub blev afviklet på Vejens bane.

Sidst på natten, kl. 06:00 mødtes vi på BGK’s P-plads og kl. 06:15 satte bussen kurs mod Vejen.

Vel ankommet til Vejen blev vi budt velkommen og gik igang med det veldækkede morgenbord.
Holdene blev sat og den første Foursome blev sendt afsted kl. 08:00.

Vejret var fint (solskin og stille vejr), banen var fin, dog var greens noget mærket af dollar svamp.

Vejen lagde hårdt ud, efter formiddagens 6 Foursomes var vi bagud med 2 point mod Vejens 4 point. Vi vandt en og delte to matcher.

Der var stadig 12 point at spille om i eftermiddagens singler, så det kunne nåes endnu.

Efter frokosten (lækkert smørebrød) og lidt afslapning blev de 12 Single sendt ud fra kl. 13:00.

Det lykkedes dog ikke at vende slaget, V kom ikke i nærheden af de 7½ point vi skulle bruge.
5 matcher blev afgjort på sidste hul, heraf vandt vi 2 og spillede en uafgjort. Af de øvrige matcher vandt vi en, men tabte resten. Resultatet af singlerne blev således 3½ point til os og 8½ point til Vejen.
Det samlede resultat blev en sejr til Vejen på 12½ mod 5½ og vi måtte lade trofæet blive i Vejen.

Singlematchen over 36 huller mellem wild card spillerne vandt vi stort, 13 & 11.

Trods resultatet havde vi en god og fornøjelig dag og stemningen var høj under den afsluttende middag.
Efter en lang dag og 2 runder golf var det nogle brugte spillere, der igen steg på bussen til Breinholtgård.

Resultat af de respektive matcher KLIK HER

Billeder fra dagen.

SlideShow-Info-icon

Lørdag den 10. september 2016

Tilbage til top af siden

Matchen mod Torsdagsherrerne fra Vejen Golf Klub blev afviklet på Breinholtgårds bane.

Kl. 07:00 bød vi Vejens spillere velkommen, efter morgenmaden blev den første Foursome sendt afsted kl. 08:00.

Vejret var fint, banen var fin, dog bar greens præg af den nyligt udførte propning.

Formiddagen gik fint, vi vandt 3 af de 6 Foursomes og delte en, og kunne gå til frokost med en føring på 3½ mod 2½.

frokosten bestod af den traditionelle æggekage.

Efter frokost blev de 12 Single sendt ud fra kl. 13:00.

Spændingen blev ikke så stor, der var kun enkelte matcher der blev afgjort på sidste eller næstsidste hul og vi måtte erkende at Vejens spillere var bedre på dagen, vi vandt kun 3 af de 12 singler og delte en.

Det samlede resultat blev en sejr til Vejen på 11 mod 7 og vi måtte aflevere trofæet igen.

Singlematchen mellem wild card spillerne vandt vi.

Efter en (som sædvanlig) god og fornøjelig dag samledes vi om den afsluttende middag.
Dagens matcher blev drøftet igen inden Vejens spillere steg på bussen tilbage til Vejen.

Resultat af de respektive matcher KLIK HER

img_1455

img_1465

Billeder fra dagen.

SlideShow-Info-icon

Lørdag den 5. september 2015

Tilbage til top af siden

Matchen mod Torsdagsherrerne fra Vejen Golf Klub blev afviklet på Vejens bane.

Sent på natten, kl. 05:40 mødtes vi på BGK’s P-plads, hvor bussen ventede og kl. 05:55 sattes kursen mod Vejen.
Det var et reservespækket hold der tog af sted, men alle var indstillet på at kæmpe for sagen.

Vejen bød velkommen med morgenmad og en lille en til halsen.
Kl. 07:30 blev den første Foursome sendt af sted, lidt tidligere end sædvanligt,  men en del greenfee gæster skulle spille efter os.
Både DMI  og YR lovede bygevejr med blæst og enkelte solstreif – de fik ret.
Især om eftermiddagen blæste det op, til gengæld var der knap så mange byger som om formiddagen.

Banen var fin, dog var greens lidt langsomme i det våde vejr.

Formiddagen gik fint, vi vandt 5 af de 6 Foursomes, og kunne gå til frokost med en føring på 5 mod 1.

I stedet for den traditionelle æggekage fik vi frikadeller med kartoffelsalat – ikke noget dårligt bytte.

Efter frokost blev de 12 Single sendt ud fra kl. 13:00.
Eftermiddagen startede godt, men efterhånden begyndte det at spidse til og det endte med at blive utroligt spændende.
Enkelte matcher blev afgjort på hul 15, men de fleste blev først afgjort på hul 17 eller hul 18.

På et tidspunkt så det meget sort ud, Søren var nede med 4 med 5 igen og John var nede med 4 med 4 igen,
med de kom stærkt på de sidste huller og sluttede på hul 18 med AS.
Det var netop tilstrækkeligt til at resultatet af singlerne blev 4 mod 8, dvs. det samlede resultat blev på 9 mod 9.
Wild Card resultatet blev således igen afgørende.
Den match vandt Gert med 4 & 3 og så var pokalen igen på plads i vores skab.

Efter matchen samledes vi om den afsluttende middag – 10 kokkehuer til maden.
Stemningen var god og dagens matcher blev drøftet igen inden vi steg på bussen tilbage til BGK.
Endnu en god og spændende golfmatch mod Torsdagsherrerne fra Vejen.

Resultat af de respektive matcher KLIK HER

Ryder-Cup_2015-12

Ryder-Cup_2015-13

Ryder-Cup_2015-11

Billeder fra dagen.

SlideShow-Info-icon

Ryder Cup holdet

Ryder-Cup_2015-07

Lørdag den 6. september 2014

Tilbage til top af siden

Matchen mod Torsdagsherrerne fra Vejen blev afviklet på Breinholtgårds bane.

Lidt før kl. 7 tog vi imod Vejen-spillerne og satte os til morgenbordet kl. 7.
DMI havde lovet fint vejr, dog med en lille risiko for lidt regn midt på dagen,
vi fik dog et flot golfvejr hele dagen.

Kl. 08:00 blev den første Foursome sendt af sted.
Et par matcher blev hurtigt færdige, men i 2 matcher blev der kæmpet til sidste hul.

Generelt var det dog op ad bakke for os,
Vejen kunne gå til frokost med en føring på 4½ mod 1½ point.

Efter den traditionelle æggekage til frokost blev de 12 singler sendt ud fra kl. 13:00.
Eftermiddagen blev mere spændende, igen var der nogle matcher hvor der ret hurtigt viste sig en klar vinder, men 5 af de 12 matcher blev først afgjort på sidste eller næstsidste hul.

Resultatet af singlerne blev 6 mod 6 point,
det lykkedes således ikke at indhente Vejens forspring fra formiddagens Foursomes.

Det endelige resultat blev en sejr til Vejen på 10½ mod 7½,
og vi måtte se på, at Vejen tog trofæet med hjem igen.

Som sædvanligt havde vi en god og spændende golfdag med en god stemning under den afsluttende middag.

Resultater for de respektive matcher KLIK HER

Billeder fra dagen.

SlideShow-Info-icon

Lørdag den 7. september 2013

Tilbage til top af siden

Matchen mod Torsdagsklubben fra Vejen blen afviklet på Vejens bane.

Kl. 05:45 mødtes vi på BGK’s P-plads, bussen var lidt forsinket, men vi nåede til Vejen og kunne sættes os til morgenbordet kl. 07:00.

DMI havde lovet fint vejr, dog med risiko for lidt let regn sidst på dagen, men vi fik let regn det meste af formiddagen, hen mod middag klarede det op, og vi fik fint golfvejr resten af dagen.
Banen var fin.

Kl. 08:00 blev den første Foursome sendt af sted.
Et par matcher var hurtigt færdige, mens der i andre blev kæmpet til sidste hul.

Resultatet blev 3 mod 3 point.

Efter en æggekage til frokost blev den første single sendt ud kl. 12:30.
Eftermiddagen blev utroligt spændende, igen var der nogle matcher hvor der ret hurtigt viste sig en klar vinder, men i 5 af de 12 matcher var vinderen først fundet på sidste hul.

Resultatet blev 6 mod 6 point.

Det samlede resultat af den ordinære match blev således 9 mod 9 point.

Det betød at resultatet af Wild card spillernes match blev afgørende, og her vandt Vejen med 2 & 1 (efter 36 huller).

Vi måtte derfor overdrage trofæet til til Torsdagsherrerne fra Vejen.

Som sædvanligt havde vi en god og spændende golfdag med en god stemning under den afsluttende middag i Greenkeeper gården (Der var et bryllupsarrangement i Restauranten).

Resultater for de respektive matcher KLIK HER

RyderCup-2013 (15)

RyderCup-2013 (17)

Billeder fra dagen.

SlideShow-Info-icon